Lemvig Kommune har fået en pris som landets bedste musikskolekommune. Børn og voksne møder musikken i gode lokaler, og lærerne gør et fremragende arbejde. Der undervises i musik på kommunens skoler. Og ved mange lejligheder møder Lemvig-borgere musikken på gader og stræder. Det arbejde vil Støtteforeningen gerne bakke op om.
Støtteforeningen hjælper musikskolen ved:
- indkøb af materialer, instrumenter, påklædning m.m.
- arrangementer med og for musikskolens elever
- at arrangere ”Syng i den blå” 5-6 gange årligt.
- at udbrede kendskabet til musikskolens virke
Som medlem er man med til at støtte de aktiviteter der foregår på Lemvig musikskole, enten økonomisk eller i for af materiel. Jeres støtte kan også være en hjælpende hånd i forbindelse med de arrangementer der afholdes af musikskolen eller støtteforeningen selv. Hvis du har lyst kan du hjælpe med at bage en kage eller sælge kaffe ved musikskolens arrangementer. Støtteforeningens overskud går ubeskåret til Lemvig musikskole og dens elever.
